Dansk / English

Privatlivspolitik

Dataopbevaring

Hvis du opretter en bruger på MyTone.dk, bliver de oplysninger, du opgiver, gemt i MyTone.dk's database. Dette inkluderer en e-mailadresse, et password og et brugernavn.

Hvis du logger ind med en tredjeparts-service, såsom Google eller Facebook, henter MyTone.dk din e-mail, navn og evt. profilbillede for at oprette din bruger. Brugernavn og profilbillede kan ændres fra din brugerprofil.

Dit password er beskyttet ved hjælp af PHP's password hash-funktion, der bruger en sikker og opdateret algoritme. PHP forbedrer løbende denne algoritme for at sikre, at den følger aktuelle sikkerhedsstandarder, hvilket beskytter din adgangskode effektivt i MyTone.dk's database.

Du kan altid slette din bruger ved at navigere til din profil og tilføje "/delete" i adresselinjen på din browser. Bemærk, at alle bands, du er ene-administrator af, også bliver slettet. Hvis du har problemer, må du venligst skrive til kontakt@mytone.dk.

Du giver MyTone.dk alle rettigheder til at fremvise alt du uploader til hjemmesiden i form af musik og billeder.

Databeskyttelse

Din e-mail og password bliver ikke delt med tredjepart. Alt udgivet musik, dit brugernavn, og alle billeder, du uploader, kan ses af alle, der besøger MyTone.dk.

Din IP adresse bliver logget til brug for interne statistiske og diagnostiske formål. Ingen loggede oplysninger bliver delt med tredjepart.

Kommunikation

MyTone.dk sender dig mails i forbindelse med e-mailverificering, glemt password og bandinvitationer. Alle andre mails kan deaktiveres fra din brugerprofil.

Cookies

MyTone.dk benytter sig af tre cookies. To cookies bruges til at kontrollere, hvorvidt du er logget ind og hvor længe, og et unikt fingeraftryk bruges til at registrere unikke afspilninger af musik på MyTone.dk.

Hvis du er logget ind, er dit fingeraftryk dit bruger-ID. Hvis du ikke er logget ind, består fingeraftrykket af en SHA-256 krypteret streng med udvalgt information om din computer og din browser. Denne streng indeholder ikke nok information til at identificere dig unikt. Dette sikrer din anonymitet, mens vi kan spore unikke afspilninger.

Afspilningsliste
MyTone.dk bruger cookies til unikt at identificere musik afspilninger og til at registrere login status.
Læs hele vores privatlivspolitik her.