Hvad er MyTone?
MyTone er et fritidsprojekt lavet med det formål at skabe en platform for musikere til at networke og gøre det lettere at finde nye lyttere.
Hvorfor MyTone?
Networking
På MyTone er sociale funktioner sat i fokus, så det er let at komme i kontakt med andre musikere og fans. MyTone tjener ingen penge og kommer aldrig til det, så modsat mange andre hjemmesider handler MyTone udelukkende om dine behov.
Gennemsigtighed
Der kommer aldrig til at være en pengemur eller reklamer mellem dig og dine lyttere på MyTone og vi bliver ikke pludselig opkøbt. Du kan let sende lyttere videre til andre platforme som Spotify og Soundcloud, for vi prøver ikke at konkurrere med dem. På den måde kan du bruge din MyTone profil som en central hub for din musik, og et sted hvor dine fans let kan blive underrettet om ny musik og fremtidige koncerter, uden at du selv skal lave en hjemmeside eller betale for hosting.
Fællesskab
MyTone er målrettet det danske marked, så når du uploader din musik her, bliver det ikke kastet ned i et stort hul med millioner af andre kunstnere fra hele verden. Det gør det meget lettere at finde andre musikere og blive opdaget af nye lyttere.
kontakt@mytone.dk